Sandhuset: Fireværelses familielejlighed
Idyllisk nyrenoveret lejlighed i Sandhuset, et historisk stråtækt bindingsværkshus med egen hyggelig gårdhave og skøn møbleret terrasse med havudsigt, som ligger i den bagerste del af hotellets have. Lejligheden indeholder et spisekøkken, hyggelig stue, stort badeværelse og tre soveværelser med dobbeltseng. Det ene soveværelse er i stueetagen og de to andre er på 1. sal. Der er mulighed for at lave to opredninger i det store soveværelse på 1. sal, så her i alt kan sove 8 personer. Der er badekåber, håndklæder, sengetøj, hårtørrer, toiletartikler samt gratis WiFi, parkering og adgang til Clever ladestander. Der er desuden mulighed for at åbne en forbindelsesdør til duplex lejligheden til den store familie, som gerne vil leje hele Sandhuset. Min. 2 nætters ophold.